søndag den 6. oktober 2013

Giv mig en ny tavle

Suk, det må gerne være lidt sjovt og gerne kort og samtidig væsentligt og sætte tanker i gang. Ellers er der ingen, der gider forholde sig til det. Det skal være reflekterende over praksis, og det skal helst lyde genialt. Skriveblokering?

Jeg har langt fra alt læst det, jeg havde sat mig for, og nu sluger bloggen tiden. Teknisk koks, uoverskueligt og en tidsrøver. Kom i gang!

Giv mig en ny tavle!
Se et videoklip, hvor mine skrappe studerende på hg reflekterer over deres samarbejde på den elektroniske tavle med Socrative.com.


 ”Arbejdet bliver til en leg”, ”Vi er på alle sammen”, ”Det kan ikke bruges til det hele” Hør deres argumentation. http://youtu.be/3kNVW1zwIjQ
De sætter fingeren på det centrale, ikke?

Læreren væk fra tavlen, højt aktivitetsniveau, bedre føling med hvad den enkelte kan, forståelseskontrol, variation, konkurrenceelement, større motivation. Der er mange indlysende fordele. 
Hvorfor kaster vi undervisere os ikke bare over det?
Tekniske vanskeligheder? Nej, det er utrolig enkelt, og de studerende bruger deres egen device.
Tidskrævende? De første par gange, men kun til man har rutinen.
Måske går det trægt, fordi det er en udfordring med at integrere værktøjet og metoden og på den måde udvikle sin undervisning.

Hvis du ikke har prøvet det, så gå på www.socrative.com og opret dig som teacher.
Hvis du har erfaringer eller en god ide med fx Socrative, så del den her.

Hvad skal der være i mit næste oplæg?
I-bøger i undervisningen – mægtige muligheder og farlige faldgruber
eller
Hvorfor afleverer Ahmet sin it-rygsæk?

2 kommentarer:

  1. Hej Madds - sikke et fint design din blog har fået - tillykke med det :o) Hvordan har du fået oploaded videoen - jeg har forsøgt nu rigtig mange gange og hver gang kikser det :o/ - så fif og trick modtages med kyshånd :o)

    SvarSlet
  2. Hej AC. Jeg har lagt den Youtube og valgt en måde, så klippet kun er tilgængeligt via linket. Det tog næsten en time, men fungerede første gang. Held og lykke :-)

    SvarSlet