Blogging på hg om teori og praksis

Hvornår kan jeg med fordel inddrage blogging som læringsredskab i undervisningen af voksenelever på handelsskolernes grunduddannelse, så eleverne i højere grad oplever sammenhæng mellem praktik og skoleperioder, og så de udnytter læringspotentialet?

(Studiet på MIL er meningsfuldt for mig, når teori og praksis udfordrer og beriger hinanden gensidigt. Derfor vælger jeg her et meget konkret udgangspunkt, nemlig koblingen mellem vekseluddannelsens teoretiske og praktiske del.)

Udgangspunkt i nedenstående grundlæggende spørgsmål:

1. Hvad skal eleverne lære gennem forløbet?
2. Hvad vil gøre forløbet meningsfuldt for den enkelte?
3. I hvilken udstrækning har de brug for at mestre genren?
4. Hvad er det, de lærer bedre gennem blogging?
5. Hvordan er elevernes forudsætninger?
6. Hvordan udfordres de tilpas?
7. Hvad kan være barrierer for læring i læringsforløb med blogging?

Hvad skal eleverne lære gennem forløbet?

• At reflektere over en praktikperiode og skabe større sammenhæng mellem teori og praksis. (Kobling af uddannelsens faglige emner og erfaringer/viden fra andre sammenhænge, mål 3, Dohn og Johnsen, E-læring på web 2.0)  
• Generelt skal de blive bedre til at reflektere (gerne kollaborativt)

Hvad vil gøre forløbet meningsfuldt for den enkelte?

I perioderne i virksomheden har eleverne sparsom eller ingen kontakt med skolen. Eleverne oplever skole og virksomhed som to adskilte verdener. Blogging vil kunne anvendes til at reflektere over sammenhængen mellem teori og praksis. Og det vil understøtte kontakten mellem elev, elever og lærer under og efter praktikperioden. Endvidere vil det kunne øge autenticiteten i den efterfølgende undervisning.
Inddragelse af den lærendes materiale fra andre livssammenhænge er ikke blot et biprodukt eller et middel til forståelse, men en central del. (E-læring på web 2.0)

I den udstrækning det lykkes eleven at skabe større sammenhæng mellem erfaringerne i virksomheden og det faglige stof i skolen, opleves forløbet meningsfuldt, er jeg overbevist om.

Opgaverne skal være inden for emneområder, hvor eleverne har brug for spejling, inspiration og at reflektere.  Eleverne bør medinddrages som didaktiske designere af forløbet for at opnå meningsfuldhed og relevans.

I hvilken udstrækning har de brug for at mestre genren?

Over halvdelen af eleverne bruger jævnligt Face book, og blogging kunne være et naturligt supplement. Måske lurker mange på modebloggernes sider. Måske søger de af og til svar på spørgsmål gennem brugergenerede blogs med teknisk og praktisk indhold.

I et dannelsesperspektiv vil det at kunne mestre blogging fx om forhold i lokalområdet gøre eleverne til mere aktive samfundsborgere. Deltagelse i interessebestemte blogs vil sikkert være tættere på deres nuværende brug af blogs.

Men som udgangspunkt har eleverne hverken et erkendt behov for at blogge eller udsigt til et arbejde, hvor blogging kunne være et væsentligt element, tror jeg.

Hvad er det, de lærer bedre gennem blogging?

Skriftligheden og kommentarerne fra de andre i praktik vil understøtte refleksionen og stille krav om en vis struktur.

Kontakten og dialogen i løbet af praktikperioden vil forhåbentlig støtte den enkelte med at få udbytte af praktikken og støtte refleksionen.

At mestre effektiv argumentation er en del af curriculum på hg, og det er væsentligt i alle dele af livet og også som demokratisk samfundsborger. Blogging kan udvikle elevernes argumentationskompetence.

Hvordan er elevernes forudsætninger?

• Nogle af mine elever er cyper kids og globaliseringens frontsoldater, og med Castells begreb selvprogrammerende  (refereret i Skole 2.0) og i stand til tilpasse sig nye forhold og udfordringer. Mange andre vil jeg betegne som generiske, som går helt rutinepræget til opgaverne og har vanskeligt ved at skabe transfer mellem det, de allerede mestrer og nye situationer. Enkelte har grundlæggende problemer med ikke blot at anvende web 2.0, men også med brugen af standardprogrammer.
• En fælles blog vil ligne kommunikationen på FB og dermed tage udgangspunkt i noget, der for de fleste er kendt og dermed lettere at indgå i.
• En del af eleverne har store udfordringer med at formulere sig på skrift.  Ca. 10 % har it-rygsæk og yderligere 20 – 30 % så har svage læse-skrive-kompetencer, at de fx ikke med tilstrækkeligt udbytte kan læse lærebøgerne. Det vil alene af den grund være væsentligt, at opgaverne på bloggen lægger op til at kombinere det skriftlige med billeder, lyd, video, link mm. Det vil åbne mulighed for andre måder at kommunikere på og for at udnytte andre sider af elevernes kommunikative kompetencer.
  Det vil desuden fagligt være yderst relevant, at en del af observationerne fra praktikstedet foregår vha. andre medier end det skrevne, da det på det beskrivende niveau giver et bredere billede.  

Hvordan udfordres de tilpas?

Den tekniske side vil udfordre de ældste og it-indvandrerne, men setuppet kan gøres enkelt. Så det er ikke en væsentlig hurdle.

Indholdsmæssigt må forløbet tilrettelægges så det udfordrer og samtidig indeholder tilstrækkelig stilladsering for eleverne med de svageste kompetencer.  Der skal være krav om et antal indlæg, et antal kommentarer og en nærmere defineret periode, hvor det skal foregå.

Der vil være behov for at differentiere krav til omfang og kompleksitet for at tilgodese de meget forskellige elevforudsætninger.

Hvad kan være barrierer for læring i læringsforløb med blogging?

1. Elevernes usikkerhed mht. skriftlig formulering og manglende tryghed ift. at indgå i fælles refleksion er oplagte risici. Det er vigtigt, at bloggen er et lukket forum for klassen, at de har adgang til hjælp og vejledning og at der skabes en åben kultur, hvor de støtter hinanden (netværkslæring)
2. Modsætningen mellem elevens egen motivation og behov for individuel afklaring på den ene side og uddannelsens læringsmål kan hæmme læringen. Indre – ydre motivation.
   Web 2.0-aktiviteter har praksisinteme mål, nemlig deltagelse, kommunikation, vidensproduktion og videndeling for dennes egen skyld. Når web 2.0-aktiviteter inddrages i uddannelsesmæssige sammenhænge, underlægges disse praksisinteme mål uddannelsernes praksiseksteme mål, nemlig de lærendes erhvervelse af den viden og kompetence, der fordres i deres fremtidige arbejdsliv. (E-læring på web 2.0). 

Det var indledende refleksioner. Bloggen er ” under konstruktion”, og nu må eleverne inviteres med til arbejdet med det it-didaktiske design.

Hallo?

Bliver mine indlæg læst? 
Måske er de ikke spændende nok... Måske forventer jeg bare for meget...  Alle har vel travlt med at skrive egne indlæg. 
Det vigtigste må være egen refleksion. Det må være det, der rykker. Ja.
Men det kunne være dejligt med nogle reaktioner.

Har jeg indstillet min blog korrekt?
Jeg tjekker lige. 19 ud af 22 har læst mit første indlæg. Flot. Men kun en kommentar. 
Næste indlæg udgav jeg for tre dage siden. Læst af 1 ud af 22. Ups. Måske skal jeg ændre stil.

Jeg går lige i tænkeboks inden næste indlæg.

I-bøger i undervisningen – mægtige muligheder og farlige faldgruber

I-bøger er et jomfrueligt område på handelsskolernes grunduddannelse. Men nu begynder de at komme. Der er mange indlysende fordele ved de I-bøger, der ikke blot vil være bog-på-net:

• Først og fremmest den multimodale tilgang, hvor det faglige stof kan tilgås på forskellig vis og understøtte flere læringsstile
• Link til relevante steder på nettet
• Interaktive opgaver og opsamlende test
• Digitale noter knyttet til det enkelte kapitel
• Søgefunktion på tværs af indholdet
• Ordforklaringer ved mouse-over

Eleverne tager I-bøgerne til sig positivt og for mange betyder det større motivation, men en del har svært ved at orientere sig og giver op.

Så ud over tekniske indkøringsvanskeligheder fra forlagenes side oplever mine kolleger frustrationer i brugen af det digitale læremiddel.

Uoverskueligt

Det er svært for eleverne (og underviserne) at få overblik over den store mængde faglige input og de mange tilgange.

• Hvad er det vigtigt at se, høre, læse eller interagere med?
• Hvor lang tid tager de enkelte dele? Selv den motiverede, flittige elev har ikke ubegrænset forberedelsestid og må prioritere forberedelsen i de enkelte fag.

En ruteplaner

Vi, læsevejledere, råder vores kolleger til at sætte sig grundigt ind i alle kroge af I-bogens indhold og muligheder, så de dels kan demonstrere de nye digitale muligheder og dels kan give eleverne forslag til ruteplaner. Både en ruteplan for at bruge I-bogen generelt og en ruteplan med en rækkefølge og en prioritering af, hvilke dele af materialet det giver mest mening at arbejde med.

Så anbefaler vi dem at arbejde med forskellige læseteknikker. Vi har produceret et lille site om faglig læsning generelt, hvor de kan orientere sig i grundlæggende teori og finde praktiske eksempler: http://avenbuild.ventures.dk/lotype23.asp?cryptID=idcRNCFs7usqc&tema=0&emne=0

Ups…

De fleste af I-bøgerne ligner traditionelle bøger med en lineær tilgang og opbygning i kapitler.

• Er der tænkt i også at understøtte problem- og projektorienteret undervisning?
• Hvor er tværfagligheden?
• Udnyttes mulighederne tilstrækkeligt fx inddragelse af web 2.0?

Har du erfaringer med I-bøger? Gode råd og spændende overvejelser? Del dem med mig/os.

Giv mig en ny tavle

Suk, det må gerne være lidt sjovt og gerne kort og samtidig væsentligt og sætte tanker i gang. Ellers er der ingen, der gider forholde sig til det. Det skal være reflekterende over praksis, og det skal helst lyde genialt. Skriveblokering?

Jeg har langt fra alt læst det, jeg havde sat mig for, og nu sluger bloggen tiden. Teknisk koks, uoverskueligt og en tidsrøver. Kom i gang!

Giv mig en ny tavle!

Se et videoklip, hvor mine skrappe studerende på hg reflekterer over deres samarbejde på den elektroniske tavle med Socrative.com.

 ”Arbejdet bliver til en leg”, ”Vi er på alle sammen”, ”Det kan ikke bruges til det hele” Hør deres argumentation. http://youtu.be/3kNVW1zwIjQ

De sætter fingeren på det centrale, ikke?

Læreren væk fra tavlen, højt aktivitetsniveau, bedre føling med hvad den enkelte kan, forståelseskontrol, variation, konkurrenceelement, større motivation. Der er mange indlysende fordele. 

Hvorfor kaster vi undervisere os ikke bare over det?

Tekniske vanskeligheder? Nej, det er utrolig enkelt, og de studerende bruger deres egen device.

Tidskrævende? De første par gange, men kun til man har rutinen.

Måske går det trægt, fordi det er en udfordring med at integrere værktøjet og metoden og på den måde udvikle sin undervisning.

Hvis du ikke har prøvet det, så gå på www.socrative.com og opret dig som teacher.

Hvis du har erfaringer eller en god ide med fx Socrative, så del den her.

Hvad skal der være i mit næste oplæg?

I-bøger i undervisningen – mægtige muligheder og farlige faldgruber

eller

Hvorfor afleverer Ahmet sin it-rygsæk?